Socialfaglig og økonomisk analyse for voksne med særlige behov

  • Vi mangler overblik over vores sager for voksne med særlige behov!
  • Vi står her og nu over for besparelseskrav!
  • Er der sammenhæng mellem den økonomiske udgift for en borger og borgerens tyngde?
  • Vi kender nøgletallene på området, men det fortæller os ikke, hvor vi konkret skal sætte ind.

Dette og mange flere udfordringer stod Rødovre Kommune med efter en intern budgetanalyse af området for voksne med særlige behov. Samtidig skulle der ske en budgettilpasning, der stillede krav om løsninger her og nu.

Kommunen valgte at screene samtlige sager på området for at skabe sig et overblik. Til opgaven er udviklet et screeningsskema til vurdering af sager for voksne med særlige behov.

Screeningen gav et billede af borgerens funktionsniveau inden for områderne: Personlig pleje og støtte, drage omsorg for sig selv, praktiske gøremål, strukturere egen hverdag, komme omkring, samvær, administration af egne forhold og kommunikation.

Sagsbehandlerne har vurderet den enkelte borger på en række indikatorer inden for hvert vurderingsområde samt givet en samlet vurdering – score – på hvert hovedområde. Samtidig er borgerens samlede ydelser og tilbud opgjort – også økonomisk.

Projektet førte til en række konkrete resultater:

  • Afdækning af samtlige sager for voksne med særlige behov opgjort på diagnoser, målgrupper, tilbuddets karakter samt fagpersoners vurdering af problemfelter og løsningsmuligheder.
  • Synliggørelse af den nuværende sammenhæng mellem borgerens funktions­niveau/­belastningsgrad og de bevilligede foranstaltninger og pris. På en række af sagerne var der ingen sammenhæng.
  • I 22 % af sagerne var der behov for nærmere og fornyet vurdering af tilbuddets indhold og omfang. Det kan dreje sig om, at borgeren ikke er en del af målgruppen for tilbuddet, eller at der ikke er sammenhæng mellem pris og borgerens funktionsniveau.
  • En forsigtig vurdering af det økonomiske potentiale for en del af sagerne – botilbud/bofællesskaber uden døgndækning for sindslidende og udviklingshæmmede – viste et potentiale på ikke under 3,3 mio. kr. fordelt på ca. 16 sager.
  • Redskaber til fremadrettet at screene en sags tyngde og/eller belastningsgrad.
  • En begrundet listning af yderligere løsningsmuligheder for at sikre budgetoverholdelse på området. 

Kontakt for yderligere information:

Partner Birgitte Bødker, Incitare A/S, telefon 66 12 39 80 eller 23 23 53 94, e-mail: bb@incitare.dk

Hvor bevæger ældreområdet sig hen?

Det nære sundhedsvæsen og velfærdsteknologi er to klare udfordringer i kommunerne. Set med økonomiske briller er det især vederlagsfri fysioterapi og tilskud til høreapparater, der har fokus i kommunerne. Udgifterne eksploderer, og kommunerne har begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsstigningen.

Resultaterne stammer fra en undersøgelse på ældreområdet, som Incitare har gennemført. Læs rapporten og få viden om specifikke udfordringer inden for hjemmepleje, plejeboliger, sygepleje- og genoptræningsområdet. 

Kontakt Birgitte Bødker for mere information

Netværksmøde om børn og unge med særlige behov

Incitares netværksmøde om faglig og økonomisk styring af området for børn og unge med særlige behov blev en stor succes.

Kommunernes udfordringer med at skabe sammenhæng mellem faglighed og økonomisk styring blev drøftet.  

Som støtteværktøj præsenterede Incitare et screeningsredskab, der skal sikre sammenhæng mellem udredning, fastlæggelse af bevillingsgrundlag, opfølgning og effektmåling. Redskabet er udviklet i et samarbejde med bl.a. Rødovre Kommune og Odense Kommune.

 

 

Incitare godkendt som SKI-leverandør

Rådgivning inden for strategi
 

 

Incitare er godkendt som leverandør af strategirådgivning.

Læs mere