Børn og unge - politik og praksis

Udfordringerne på det børnepolitiske område har været voksende gennem de senere år. Det gælder både på det menneskelige, det økonomiske og det samfundsmæssige plan. Udfordringerne er på det generelle plan dokumenteret gennem en lang række forskningsinitiativer og understøttet af individuelle sager med store personlige konsekvenser, der lejlighedsvis dukker op.

Folketinget har med bred opbakning vedtaget en anbringelsesreform, der ud over den konkrete indsats i anbringelsessager er rettet mod holdningsændring i synet på udsatte børn og unge.

Implementering af anbringelsesreformen var krumtappen i projekt Sammenhængende Børnepolitik iværksat af Servicestyrelsen.

Incitare har gennemført projektet på vegne af og i samarbejde med Servicestyrelsen og 7 jyske kommuner. Opgaven har ført til udvikling, implementering og afprøvning af en lang række redskaber, der er beskrevet i 5 hæfter; Politik, Styring, Service, Organisering og Introduktion til redskaber.

Hvor bevæger ældreområdet sig hen?

Det nære sundhedsvæsen og velfærdsteknologi er to klare udfordringer i kommunerne. Set med økonomiske briller er det især vederlagsfri fysioterapi og tilskud til høreapparater, der har fokus i kommunerne. Udgifterne eksploderer, og kommunerne har begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsstigningen.

Resultaterne stammer fra en undersøgelse på ældreområdet, som Incitare har gennemført. Læs rapporten og få viden om specifikke udfordringer inden for hjemmepleje, plejeboliger, sygepleje- og genoptræningsområdet. 

Kontakt Birgitte Bødker for mere information

Netværksmøde om børn og unge med særlige behov

Incitares netværksmøde om faglig og økonomisk styring af området for børn og unge med særlige behov blev en stor succes.

Kommunernes udfordringer med at skabe sammenhæng mellem faglighed og økonomisk styring blev drøftet.  

Som støtteværktøj præsenterede Incitare et screeningsredskab, der skal sikre sammenhæng mellem udredning, fastlæggelse af bevillingsgrundlag, opfølgning og effektmåling. Redskabet er udviklet i et samarbejde med bl.a. Rødovre Kommune og Odense Kommune.

 

 

Leverandør til Beskæftigelsesregionerne

Incitare har indgået rammeaftale

  Incitare er efter udbud godkendt som leverandør af konsulentydelser til Beskæftigelsesregionerne.