Bedre service til kommunens borgere og virksomheder er resultatet af jobcenteromstillingen i Mariagerfjord Kommune i 2009.
Jobcentret har fået overblik over arbejdsprocesser og deres indhold samt klare snitflader mellem jobcentrets afdelinger, ydelseskontor og projekter. Desuden er ressourcer og arbejdsgange optimeret på væsentlige områder som visitation, afklaringsforløb og virksomhedsrettede aktiveringstilbud. Medarbejdere deltager aktivt i implementeringsprocessen og den fortsatte optimering.
Jobcentrets jobbutik, virksomhedsservice samt afdelingen Ledige og integration deltog i processen, der omfattede:
Incitare havde ansvar for den indledende analyse og var projektleder på opgaven. Desuden gennemførte Incitare kursus i arbejdsmarkedslovgivning som led i kompetenceudvikling af medarbejderne.
Arbejdsmarkedschef Michael Tidemand siger om processen: "Vi er nu godt i gang med at implementere anbefalingerne fra rapporten. Selv om det har været en komprimeret proces, har vi formået at opretholde sikker drift, og medarbejderne har ved aktiv deltagelse i omstillingen fået et fælles grundlag for opgaveløsningen. Vi står således godt rustet til at møde fremtidens udfordringer i Jobcenter Mariagerfjord."
Hvor bevæger ældreområdet sig hen?Det nære sundhedsvæsen og velfærdsteknologi er to klare udfordringer i kommunerne. Set med økonomiske briller er det især vederlagsfri fysioterapi og tilskud til høreapparater, der har fokus i kommunerne. Udgifterne eksploderer, og kommunerne har begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsstigningen. Resultaterne stammer fra en undersøgelse på ældreområdet, som Incitare har gennemført. Læs rapporten og få viden om specifikke udfordringer inden for hjemmepleje, plejeboliger, sygepleje- og genoptræningsområdet. |
Netværksmøde om børn og unge med særlige behovIncitares netværksmøde om faglig og økonomisk styring af området for børn og unge med særlige behov blev en stor succes. Kommunernes udfordringer med at skabe sammenhæng mellem faglighed og økonomisk styring blev drøftet. Som støtteværktøj præsenterede Incitare et screeningsredskab, der skal sikre sammenhæng mellem udredning, fastlæggelse af bevillingsgrundlag, opfølgning og effektmåling. Redskabet er udviklet i et samarbejde med bl.a. Rødovre Kommune og Odense Kommune. |