Rødovre Kommune har siden 2001 haft lønstyring også på de kommunale plejehjem. En lønanalyse foretaget i 2005 viste, at der i budgettet var en ubalance mellem serviceniveau - defineret som den nuværende plejekvotient - og den lønsum, der var budgetteret med. Plejehjemmene tildeltes ikke tilstrækkelige ressourcer til at ansætte plejepersonale i henhold til den gældende plejekvotient og kunne således ikke realisere et ensartet serviceniveau for beboerne på plejehjemmene.
Kommunalbestyrelsen besluttede at afsætte en ekstra bevilling til området samt iværksætte et projekt, der kunne synliggøre, præcisere og definere serviceniveauet på de kommunale plejehjem.
I samarbejde med Incitare blev der udarbejdet en servicebeskrivelse og udviklet en ressourcetildelingsmodel, der tager højde for beboernes forskellige ressourcer og behov. Derved kan kommunens plejehjem efterleve det samme serviceniveau uafhængigt af beboersammensætningen og få tildelt ressourcer i overensstemmelse hermed.
Hvor bevæger ældreområdet sig hen?Det nære sundhedsvæsen og velfærdsteknologi er to klare udfordringer i kommunerne. Set med økonomiske briller er det især vederlagsfri fysioterapi og tilskud til høreapparater, der har fokus i kommunerne. Udgifterne eksploderer, og kommunerne har begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsstigningen. Resultaterne stammer fra en undersøgelse på ældreområdet, som Incitare har gennemført. Læs rapporten og få viden om specifikke udfordringer inden for hjemmepleje, plejeboliger, sygepleje- og genoptræningsområdet. |
Netværksmøde om børn og unge med særlige behovIncitares netværksmøde om faglig og økonomisk styring af området for børn og unge med særlige behov blev en stor succes. Kommunernes udfordringer med at skabe sammenhæng mellem faglighed og økonomisk styring blev drøftet. Som støtteværktøj præsenterede Incitare et screeningsredskab, der skal sikre sammenhæng mellem udredning, fastlæggelse af bevillingsgrundlag, opfølgning og effektmåling. Redskabet er udviklet i et samarbejde med bl.a. Rødovre Kommune og Odense Kommune. |
Netværksmøde handicap og voksne
|