Screeningsredskab til børn og unge med særlige behov

Det voksende udgiftspres på området for børn og unge med særlige behov er i den grad i fokus i kommunerne lige nu. Der er en massiv udfordring med at få budgetterne til at hænge sammen, og kommunerne står fanget i et krydspres mellem kravet om økonomisk balance og kravet om fastholdelse af serviceniveau og kvalitet i de leverede ydelser.

Incitare A/S har i samarbejde med en række kommuner udviklet en tættere kobling mellem barnets/den unges og familiens behov for støtte og tildeling af ydelser.

Koblingen baseres på redskaber og tilknyttede processer, der sikrer sammenhæng mellem en sags tyngde og karakter, bevillingsgrundlaget, fastlæggelse af mål i handleplanen, opfølgning og effektmåling.

Screeningsredskab som grundlag for styring og dialog mellem bestiller og udfører

Det grundlæggende redskab anvendes til at screene barnets/den unges og familiens ressourcer og vanskeligheder. Formålet er at sikre, at ressourcerne anvendes i overensstemmelse med serviceniveauet, og at effekten af de iværksatte indsatser monitoreres og dokumenteres.

Redskabet består af tre dele:

  • Screeningsredskab, der viser en profil over barnets/den unges, forældrenes og netværkets ressourcer og vanskeligheder ved hjælp af en scoringsoversigt på indikatorer.
  • Scoringsoversigten anvendes til at dokumentere en sags tyngde og karakter som grundlag for bevilling af foranstaltninger.
  • Scoringsoversigten er bygget sammen med handleplanen, hvor der med udgangspunkt i barnets/den unges og forældrenes ressourcer og vanskeligheder opstilles relevante mål og konkrete handlinger. Scorevariablerne på indikatorer gør, at målene bliver så præcise, at der kan måles på opfyldelsen.

Screeningsredskabet sikrer, at man anlægger en helhedsbetragtning i vurdering af ressourcer og problemer. Redskabet er bygget op således, at man f.eks. måler et barns udvikling og trivsel ved hjælp af indikatorer vedrørende barnets/den unges udviklingsmæssige behov, forældrenes kompetencer, ressourcer i netværket samt øvrige forhold, der har betydning for familiens funktion. 

Screeningen kan foretages allerede ved opstart af en børne- og ungesag i forbindelse med udarbejdelse af § 50-undersøgelsen. På myndighedsområdet
vil screeningen således kunne understøtte en sikker afgørelse i visitationen (bevillingsgrundlag) og præcis målsætning i handleplanen samt opfølgning.

Screeningen kan også foretages ved visitation til en foranstaltning og løbende under foranstaltningsforløbet. På leverandørniveauet kvalificerer screeningen udarbejdelsen af behandlingsplanen og den efterfølgende statusopfølgning, samtidig med at man får klarhed over de respektive indsatsers effekt fra igangsætning til afslutning.

Der opbygges derved et fælles begrebsapparat og et fælles sprog, der styrker samarbejdet og dialogen mellem bestiller og udfører.

Screeningsredskabet kan anvendes til forskellige formål:

  • Redskab til sagsgennemgang med henblik på at vurdere, om der er sammenhæng mellem tyngde og karakter af sagen, bevilgede foranstaltninger og pris.
  • Støtteværktøj til myndighedsfunktionen i forbindelse med visitation og udarbejdelse af § 50-undersøgelsen.
  • Støtteværktøj til fastlæggelse af bevillingsgrundlag, kvalitetsstandarder og ydelses­kataloger.
  • Støtteværktøj til fastlæggelse af mål i handleplanen, opfølgning og effektmåling.
  • Støtteværktøj til udarbejdelse af behandlingsplan, statusopfølgning og effektmåling på leverandørniveau.
  • Dialogværktøj mellem bestiller og udfører – grundlag for fælles sprog.
  • Støtteværktøj til handleplan i forbindelse med overgang fra barn til voksen – grundlag for tværsektorielt samarbejde.

Kontakt seniorkonsulent Helle Troelsen for yderligere information.

Helle Troelsen, ht@incitare.dk telefon 51 48 68 88

Hvor bevæger ældreområdet sig hen?

Det nære sundhedsvæsen og velfærdsteknologi er to klare udfordringer i kommunerne. Set med økonomiske briller er det især vederlagsfri fysioterapi og tilskud til høreapparater, der har fokus i kommunerne. Udgifterne eksploderer, og kommunerne har begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsstigningen.

Resultaterne stammer fra en undersøgelse på ældreområdet, som Incitare har gennemført. Læs rapporten og få viden om specifikke udfordringer inden for hjemmepleje, plejeboliger, sygepleje- og genoptræningsområdet. 

Kontakt Birgitte Bødker for mere information

Netværksmøde om børn og unge med særlige behov

Incitares netværksmøde om faglig og økonomisk styring af området for børn og unge med særlige behov blev en stor succes.

Kommunernes udfordringer med at skabe sammenhæng mellem faglighed og økonomisk styring blev drøftet.  

Som støtteværktøj præsenterede Incitare et screeningsredskab, der skal sikre sammenhæng mellem udredning, fastlæggelse af bevillingsgrundlag, opfølgning og effektmåling. Redskabet er udviklet i et samarbejde med bl.a. Rødovre Kommune og Odense Kommune.

 

 

Leverandør til Beskæftigelsesregionerne

Incitare har indgået rammeaftale

  Incitare er efter udbud godkendt som leverandør af konsulentydelser til Beskæftigelsesregionerne.