Udviklingen inden for det specialiserede socialområde er i den grad i fokus i de danske kommuner lige nu. Med god grund: I de senere år er der sket en vækst i udgifterne på det specialiserede socialområde på gennemsnitligt 1 mia. kr. årligt.
Kommunernes samlede udgifter til området udgør nu mere end 40 mia. kr. Det specialiserede socialområde tegner sig for en femtedel af kommunernes samlede serviceudgifter og stiger med ca. 2,5 % pr. år. Stigningen er et problem og udfordrer økonomien i de fleste kommuner, og mange efterlyser derfor forståeligt nok værktøjer til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde.
I Incitare har vi rigtig gode erfaringer med at hjælpe kommunerne, herunder Herning, Skanderborg, Viborg, Århus, Aalborg, Syddjurs, Rødovre, Vesthimmerlands, Københavns, Favrskov, Sønderborg og Kalundborg Kommuner, til at opnå styring, kvalitet, ensartet serviceniveau og overblik på det specialiserede socialområde.
Incitares udgangspunkt er, at faglighed og økonomisk styring er hinandens forudsætninger. Det er centralt, at kommunerne yder en faglig velkvalificeret indsats, samtidig med at budgetterne holdes. Derfor fokuserer vi på redskabsudvikling i forhold til såvel sagsbehandlings- som økonomistyringsprocesser. Vores tilgang har vi beskrevet i en model, som vi har kaldt Styringssløjfen.

Styringssløjfen består af fem elementer: Grundlag, serviceniveau, visitation, leverance samt opfølgning og ledelsesinformation.
Det er ikke nødvendigvis alle Styringssløjfens elementer, der er relevante i et projekt – men grundlæggende skal de alle overvejes, når man vil bygge bro mellem et politisk fastlagt serviceniveau, den faglige sagsbehandling og det økonomiske grundlag – herunder forudsætningerne i budgettet.
Som regel vil et projekt på det specialiserede område, hvor Incitare er involveret, som minimum indeholde en tidsundersøgelse på medarbejder- og beboerniveau, udarbejdelse/tilpasning af redskaber til visitation, kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser samt udarbejdelse af fremtidige takster og model for ressourcetildeling. Men det afhænger i høj grad af den enkelte kommunes behov og ambitioner.
Hvis du er interesseret i at høre, hvordan Incitare kan hjælpe dig med at få styr på det specialiserede socialområde, så kigger vi meget gerne forbi til en uforpligtende snak.
Kontakt fokusområdeansvarlig Peter Lichtenstein Jørgensen eller partner Birgitte Bødker for yderligere information.
Peter Lichtenstein Jørgensen, plj@incitare.dk, telefon 51 16 59 05
Birgitte Bødker, bb@incitare.dk, telefon 23 23 53 94
Hvor bevæger ældreområdet sig hen?Det nære sundhedsvæsen og velfærdsteknologi er to klare udfordringer i kommunerne. Set med økonomiske briller er det især vederlagsfri fysioterapi og tilskud til høreapparater, der har fokus i kommunerne. Udgifterne eksploderer, og kommunerne har begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsstigningen. Resultaterne stammer fra en undersøgelse på ældreområdet, som Incitare har gennemført. Læs rapporten og få viden om specifikke udfordringer inden for hjemmepleje, plejeboliger, sygepleje- og genoptræningsområdet. |
Netværksmøde om børn og unge med særlige behovIncitares netværksmøde om faglig og økonomisk styring af området for børn og unge med særlige behov blev en stor succes. Kommunernes udfordringer med at skabe sammenhæng mellem faglighed og økonomisk styring blev drøftet. Som støtteværktøj præsenterede Incitare et screeningsredskab, der skal sikre sammenhæng mellem udredning, fastlæggelse af bevillingsgrundlag, opfølgning og effektmåling. Redskabet er udviklet i et samarbejde med bl.a. Rødovre Kommune og Odense Kommune. |
Netværksmøde handicap og voksne
|